tir juli 4 12:21 2017 I kategorier Produkt udgivelser, Virksomhedsnyheder

Spar på pengene og skån miljøet med et A-klasse dæk

Kørsel belaster miljøet, men en bil er en nødvendighed for mange af os. En økologisk bevidst kører kan dog nemt reducere hans miljøpåvirkning ved at følge nogle få enkle regler. Og bedst af alt: Mindre miljøpåvirkning betyder også, at du sparer penge.

Spar på pengene og skån miljøet med et A-klasse dæk

Et velholdt A-klasse mærket dæk sparer penge og forbedrer sikkerheden

Med hensyn til miljøet er dæk, der tilbyder A-klasse mærket brændstoføkonomi, det bedste valg til din bil. Dæk i denne øverste kategori af EU-dækmærkning har den laveste rullemodstand og kræver derfor den mindste mængde energi/brændstof for at køre. "Rullemodstand refererer til den energi, der forbruges i deformationen, der finder sted, når dækket griber fat i vejen. Dæk med lavere rullemodstand sparer mere energi og sparer dermed brændstof og er miljøvenligere. Dækkets rullemodstand står for op til 20 procent af bilens samlede brændstofforbrug," forklarer Matti Morri, teknisk kundeservicechef for Nokian Tyres.

Brændstoføkonomien er angivet på dækkets EU-dækmærke med et af bogstaverne fra A til G: klasse A-dæk har den laveste rullemodstand, og klasse G-dæk har den højeste. Dækmærket bør tages i betragtning inden købet, da der kan være store forskelle mellem dækkenes rullemodstand. En forskel på 40 procent på rullemodstanden kan påvirke brændstofforbruget med i gennemsnit 5-6 procent. Nokian Tyres' klasse A-sommerdæk giver en besparelse på op til 0,6 liter pr. 100 km sammenlignet med dæk i rullemodstand klasse G. Hvis en bil kan spare 0,6 liter pr. 100 km og brændstof koster ca. 11,10 DKK pr. liter, giver dette en besparelse på op til 240 liter og næsten 2.700 DKK over 40.000 kilometer.

Når du har monteret brændstofeffektive dæk, er det vigtigt at vedligeholde dem. "Du kan f.eks. rotere dine dæk fra front til bagenden og omvendt, når du skifter dem. Det sikrer jævnt slid og maksimerer det samlede kilometertal, du kan få ud af et sæt dæk," siger Matti Morri.

Det korrekte dæktryk reducerer emissionen

Når det kommer til at køre grønnere, er kontrollen af dæktrykket måske den vigtigste del af dækkets vedligeholdelse. Det korrekte dæktryk har direkte indflydelse på dækkets rullemodstand og reducerer derved emissionen. Du bør regelmæssigt kontrollere dit dæktryk. Cirka en gang hver tredje uge og altid før du skal på længere ture, da trykket ikke forbliver stabilt i dækket. Et dæk, der har det rigtige tryk, reducerer rullemodstanden med op til ti procent.

"Hvis trykket er for lavt, bliver dækkets rullemostand større, og bilen vil forbruge mere brændstof. Af hensyn til brændstofeffektiviteten bør du sørge for, at dine dæk har ca. 0,2 bar højere tryk end bilproducenterne anbefaler. Du bør også øge trykket, når bilen er meget tungt lastet. Forøgelse af trykket forbedrer også dækkets bæreevne og stabilitet og reducerer, at dækket bliver varmt. Dette har en direkte sammenhæng med dækkets holdbarhed og levetid," fortæller Morri.

Højkvalitetsdæk fremstilles bæredygtigt med sigte på at blive let genanvendt

Mange forbrugere bemærker, at miljøvenlige dæk ofte er dyrere, men at de hurtigt har betalt sig med hensyn til besparelser på brændstofomkostninger. Kvalitetsproducenter investerer også i miljøvenlige råmaterialer til dæk og forbedrer produktionsprocesserne for at gøre dem så økologiske som muligt. Den væsentligste miljøpåvirkning som dækket forårsager, er den brændstofs mængde, der forbruges, når dækket anvendes, men kvalitetsdækproducenten søger at reducere miljøpåvirkningen i hele dækkets livscyklus.

"For eksempel bruger vi ikke miljøskadelige olier til fremstilling af vores dæk - vi har erstattet dem med lavaromatiske olier og meget miljøvenlige rapsfrø og tallolier. Desuden kan affaldet, der er skabt under produktionen, som ikke-vulkaniseret gummiaffald, sendes direkte til genanvendelse," siger Nokian Tyres' Miljøansvarligheds leder, Sirkka Leppänen.

Det er en god idé at undersøge dækproducenternes miljøansvar på forhånd. En måde at gøre dette på er at læse rapporter om virksomhedernes ansvar, der er offentliggjort på deres hjemmesider. Ansvarlige dækfabrikanter bestræber sig på at reducere miljøpåvirkningen af ​​deres produkter, hele vejen fra produktion til genbrug.

Du kan finde mere information om Nokian Tyres sommerdæk her:
https://www.nokiantyres.dk/daek/personbiler/sommerdaek/

Billeder i høj opløsning kan downloades her:
www.nokiantyres.com/CE-summer-tyres

Kontakt

For mere information, kontakt venligst

Jaroslav Nálevka, PR manager McCann Prague, 00420 725 865 874, jaroslav.pr@mccann.cz

Zuzana Michalová, PR manager Nokian Tyres CE, 00420 603 578 855, zuzana.michalova@nokiantyres.com


Attachments

Nokian Tyres - Tips til grønnere kørsel (.jpg)