FacebookInstagramLinkedInmenu-iconPinicon-playscroll-downsearchTwitterWhatsappYouTube
Menu
tor april 25 08:43 2019 I kategori

Brede eller smalle dæk? Sådan vil valget påvirke din kørsel

Mange bilister ønsker, at deres sommerdæk ser flottere ud end deres vinterdæk. Det er derfor ofte, at der vælges bredere og lavere dæk om sommeren, mens smallere dæk almindeligvis anvendes om vinteren. Dækvalget har indflydelse på bilens udseende, kørekomfort og mange andre egenskaber.

I Centraleuropa har bilejere normalt to sæt fælge: et til sommerdækkene og et til vinterdækkene. Et fællestræk er at bruge lidt større og dyrere fælge til sommerdækkene.

– Hvis du har vinterdæk på, når du kører til dækforhandleren for at købe sommerdæk, er det vigtigt, at du kender størrelsen på dine nuværende sommerdæk. Ellers kan det ske, at dine fælge ikke passer til dine nyindkøbte dæk, siger Martin Dražík, produktchef for Nokian Tyres Europa.

Når du køber dæk, skal du følge producentens anbefalinger. Du kan tjekke din bils registreringsattest for de anbefalede dækstørrelser.

Smalle dæk er billigere, men bredere ser bedre ud

Den korrekte dækbredde kommer også an på de egenskaber, som ejeren ønsker af sin bil og dens håndtering. Dækbredden vil påvirke prisen og flere andre egenskaber, såsom greb, støjniveau, kørekomfort og udseende.

Udskiftning af smallere dæk med bredere vil normalt øge rullemodstanden og derfor øge brændstofforbruget en smule. Ved sommerdæk er størrelsen også et spørgsmål om æstetik; et bredere dæk menes at se bedre ud end et smalt.

– Hvis bilisten ønsker at skifte til en større fælgdiameter, skal dækprofilen reduceres. Dette gør det muligt for den ydre diameter at forblive inden for de juridiske rammer, og dækkene har plads nok til at dreje, forklarer Martin Dražík.

Dækprofilen refererer til forholdet mellem dækkets højde og bredde. Da de mest populære størrelser er smalle med høj profil, fremstilles de i et større antal end bredere dæk med lav profil. Det er en del af grunden til, at smalle dæk normalt er billigere end bredere.

Begge typer dæk har deres fordele

Luftvolumenet i et dæk vil især påvirke kørekomforten. Jo større fælgdiameter, jo mindre luft kan der være i dækket. Dæk med højere profil, med masser af plads til luft, er mere komfortable end brede, lavprofilerede dæk.

Ud fra et sikkerhedssynspunkt har begge typer dæk deres gode egenskaber: På en tør vej vil bredere dæk tilbyde mere greb end smallere, men risikoen for akvaplaning forøges med bredere dæk.

– Om vinteren er smallere dæk bedre under ekstreme forhold, da de giver højere overfladetryk mod vejen. Smallere dæk virker også bedre end bredere i løs sne og sjap. Bredere dæk vil derimod give bedre greb på hårde overflader, siger Martin Dražík.

Hvad fortæller dækkens kode os?

Et dæk kan f.eks. have koden 205/55 R16 94V XL. Sådan læses koden:

205: Dækkets bredde i millimeter ved normalt dæktryk. Slidbanens bredde vil altid være mindre, men den varierer afhængigt af dækmodellen og fabrikanten.

55: Dækkets profil eller forholdet mellem dækkets højde og bredde. For eksempel betyder tallet 55, at højden er 55 % af bredden. Jo mindre nummeret er, desto lavere er dækprofilen.

R: Dækstruktur. ”R” refererer til radialdæk, som anvendes på alle personbiler i Danmark.

16: Fælgdiameter i tommer.

94: Dækkets lastindeks. Nummeret 94 betyder, at dækkets maksimalbelastning er på 670 kg ved normalt dæktryk. Mindre tal betyder lavere bæreevne.

V: Dækkets hastighedskategori eller den maksimale tilladte hastighed. ”V” betyder for eksempel, at dækket ikke må køre mere end 240 kilometer i timen. De vigtigste hastighedskategorier:

XL: Hvis markeringen slutter med "XL" (ekstra belastning) betyder det, at dækket kan bære en højere belastning end et tilsvarende almindeligt dæk.

Download billeder og informationsgrafik

 

Kontakter:

Jaroslav Nálevka, PR manager McCann Prague, 00420 725 865 874, jaroslav.pr@mccann.cz

Zuzana Seidl, PR manager Nokian Tyres CE, 00420 603 578 866, zuzana.seidl@nokiantyres.com

 

Twitter I YouTube I Facebook I LinkedIn I Instagram

 

Nokian Tyres er verdens nordligste dækfabrikant og en af de mest bæredygtige virksomheder i branchen. Vi tilbyder ro i sindet under alle forhold ved at udvikle højkvalitets, sikre og miljøvenlige dæk til personbiler, lastbiler og tunge maskiner. Vi er især velkendte for vores innovative vinterdæk. Vores gruppe omfatter også Vianor kæden, der specialiserer sig i vedligeholdelse af køretøjer og dæk. I 2018 var selskabets omsætning ca. 1,6 mia. EUR, og det beskæftigede ca. 4.800 medarbejdere. Nokian Tyres er noteret på Nasdaq Helsinki. Yderligere information: www.nokiantyres.dk