ons marts 14 12:00 2018 I kategorier Produkt udgivelser, Virksomhedsnyheder


Overvinder alle de overraskelser som vinteren har at byde på

Udmanøvrer vinteren med det nye dæk Nokian WR SUV 4

Det nye vinterdæk Nokian WR SUV 4 er et sikkert og pålideligt valg til SUV'er og crossover-modeller. Dækket, der er konstrueret til de centraleuropæiske veje, har som det vigtigste karaktertræk en fremragende håndtering på sjappede veje med en solid præstation ved pludseligt skiftende vejrforhold.

Udmanøvrer vinteren med det nye dæk Nokian WR SUV 4

Det nye Nokian WR SUV 4 er specielt udviklet til centraleuropæiske SUV-førere, fordi det sikrer den bedste ydeevne på sne, sjap og i kraftig regn. Uanset om du kører på en hurtig motorvej, en travl by gade eller en naturskøn snedækket vej, er kørefornemmelsen kontrolleret og forudsigelig på glatte og bare veje. Nokian TyresClimate Grip Concept mestrer de pludselige ændringer i køreforholdene og fører dig og din familie sikkert gennem vinteren.

Nokian WR SUV 4 tilbyder fremragende vådgreb og præcis håndtering under kraftigt regnvejr og på mudrede veje. Den robuste og holdbare struktur kombineret med specielt forstærkede sidevægge sikrer, at dækket er stabilt og kan modstå alle de påvirkninger og skarpe sten, der kan forekomme under kørslen.

Det nye dæk sælges i hastighedskategorierne H (210 km / t), V (240 km / t) og W (27 0 km / t), og det omfattende udvalg dækker 57 produkter fra 16 til 21 tommer. Det nye Nokian WR SUV 4 vil være tilgængeligt for forbrugerne til efteråret 2018.

Vær forberedt og udmanøvrer vinteren

I dag er de ekstreme ændringer i vintervejret kendt over hele Europa. Kraftig regn sker hyppigere, hvilket øger mængden af det evigt farlige sjap, mens det også er normalt at køre på tørre veje. Nokian WR SUV 4 giver en enestående kombination af sne køreegenskaber, håndteringsegenskaber på våde og tørre veje, såvel som modstandsdygtighed over for akvaplaning.

- Den samlede nedbørsmængde forventes at stige, og kraftige regnskyl forventes hyppigere på grund af klimaændringer. Det vil medføre forræderiske vejforhold og øge risikoen for oversvømmelser. Der er en øget risiko for akvaplaning og sneen er ofte ganske våd og sjappet som følge af kraftig saltning. Ved håndtering af en tung SUV, især ved høje hastigheder, er det nødvendigt, at dækkene passer til alle disse forhold. De alsidige vinteregenskaber, fremragende håndtering og en SUV specifik konstruktion gør Nokian WR SUV 4 optimalt til den centraleuropæiske vinter, forklarer Marko Rantonen, udviklingschef i Nokian Tyres.

Climate Grip Concept - Førsteklasses håndtering under alle vinterforhold

Målet er at mindske overraskelseselementer, og derfor er Nokian WR SUV 4's vinteregenskaber baseret på det nye Climate Grip Concept. Det består af et unikt lamelsystem, vintergummiforbindelse og et langsgående rillemønster. Derfor mestrer denne innovation alle former for vintervejr ubesværet og effektivt.

De retningsbestemte slidbanemønstre med computeroptimerede lameller fungerer optimalt under varierende vintervejr. Slidbanemønsteret er designet til højtydende SUV'er, hvilket sikrer en stabil køreoplevelse. Den kontinuerlige ribbe i midten stabiliserer dækket på alle overflader, især ved højere hastigheder.

Et omfattende og tæt netværk af rilleelementer (lameller) ved dækkets kanter øger stabiliteten og forbedrer håndteringen. De skarpe zigzag-lignende kanter åbner og lukker under bremsning og accelerering og forbedrer vådgreb. Rilleelementerne fjerner også vandet fra vejoverfladen, hvilket giver stabilitet og greb på glatte og våde veje. De dybe men støttende lameller i midten af dækkets sideområder stiver slidbanerne, hvilket resulterer i præcis og direkte (prompte) styring.

De trappeformede støtter mellem sideblokkene og centerområdene med snekløer (Snow Claws) giver maksimalt greb på sne og stabilitet ved høje hastigheder. Snekløerne griber effektivt i overfladen, når der køres i blød sne og i andet blødt terræn. Ud over at gøre snegrebet bedre, forbedrer designet kørselsfornemmelsen i svingninger og ved baneændringer.

Polerede riller (Polished Grooves) giver dækket et stilfuldt udseende, men de har også en funktion. De fjerner effektivt vand og sjap fra overfladen af dækket og også giver samtidig dækket et moderne look.

Nokian WR SUV 4 tilbyder fremragende trækkraft på snedækkede veje, selv når temperaturen falder. Vintersammensætningen Nokian WR SUV Winter forbliver fleksibel med godt greb selv i meget koldt vejr. Den nye generation af gummisammensætningen er udviklet til varierende vinterforhold og høje hastigheder, og det giver også excellent vådgreb og har en god slidstyrke ved alle temperaturer. Vådgrebet er forøget på grund af den høje koncentration af silica i slidbanesammensætningen. Den reagerer pålideligt på udsving i temperaturen. Denne nye sammensætning sammen med slidbanemønsteret giver også en lav rullemodstand, hvilket betyder færre penge brugt på brændstof.

Sammenlignet med den tidligere model, Nokian WR SUV 3, er det nye Nokian WR SUV 4 forbedret specielt inden for vådhåndtering og bremsning. Nokian WR SUV 4 har en betydelig øget snekløvningsegenskab og tilbyder de bedste snegreb på markedet. De fremskridt der er opnået inden for rullemodstanden gør Nokian WR SUV 4 til et økonomisk valg.

Holdbar struktur og robust håndtering

Kraftfulde SUV'er kræver meget af deres dæk. Dækkene skal være stærke og faste for at holde det høje køretøj stabilt, selv ved høje hastigheder eller dårlige vejforhold. Det nye Nokian WR SUV 4 understøtter aktivt stabilitetsstyringssystemerne i SUV'er der styrer den høje hjulbelastning med præcision og fleksibilitet.

Ud over sin stærke og stabile struktur, giver Aramid Sidewall-teknologien endnu mere holdbarhed. Strukturen af dækkets sidevæg indeholder ekstremt stærke aramidfibre, der gør det mere modstandsdygtigt over for påvirkninger som fx skarpe sten, der ellers nemt kan ødelægge dækket og afbryde turen. Sådanne skader kræver normalt udskiftning med et nyt dæk.

Alsidig testning rundt omkring i Europa

Nokian Tyres udfører testning af dæk i hele verden, på forskellige vejoverflader og i hurtigt skiftende vejr. Fleksible test sikrer, at dækkene fungerer bedst muligt under varierende forhold og i ekstreme situationer. Nokian WR SUV 4 er blevet grundigt testet på testfaciliteterne verden over. Sneegenskaberne blev finjusteret i Nokian Tyres’ White Hell, testbanen i Lapland; sjapegenskaberne blev raffineret på Nokias testbaner i det sydlige Finland. De eksemplariske håndteringsegenskaber specielt ved høje hastigheder er resultatet af strenge test i Tyskland og Spanien.

Patenteret sikkerhed For øget sikkerhed indeholder slidbanen en Driving Safety Indicator (DSI) patenteret af Nokian Tyres. Snefnugssymbolet eller Winter Safety Indicator (WSI) forbliver synlig ned til en rilledybde på fire millimeter. Når snefnugsymbolet er slidt af, anbefales det at du køber nye vinterdæk for at opnå den tilstrækkelige sikkerhed.

Placerings- og dæktryksindikatoren på informationsområdet på dækkets sidevæg forbedrer også sikkerheden. Informationsområdet gør det muligt at registrere det korrekte dæktryk og installationsstedet, når dækkene skiftes. Komforten og sikkerheden forbedres yderligere med en ekstra plads, der kan bruges til at registrere boltens spændingsmoment.

Nyt Nokian WR SUV 4 – Udmanøvrer vinteren

  • Fremragende håndtering på våde, sjappede og snedækkede veje
  • Maksimal stabilitet og kørekomfort
  • Ekstrem holdbarhed

Hovedinnovationer:

Climate Grip Concept: Bedst håndtering på våde, sjappede og snedækkede veje. Det langsgående mønster er designet til at fremme en stabil kørselsfornemmelse og mindske risikoen for akvaplaning og sjapplaning. De specielt skræddersyede lameller forstærker dækkets håndtering på både våde og tørre veje, mens den stivere SUV-vintergummiblanding kører pålideligt ved både faldende eller stigende temperaturer.

Snekløer (Snow Claws) giver maksimalt greb på sne. Kløerne griber effektivt i overfladen, når der køres i blød sne og i andet blødt terræn. Ud over at forbedre snegrebet, forbedrer dette design kørselsfølelsen ved sving og vognbaneskift.

Polerede riller (Polished grooves). Stilfulde og funktionelle: Sjap og vand flyder nemt og effektivt ud af de glatte og polerede riller.

Aramid Sidewall-teknologi. Ekstrem holdbarhed. De ekstremt stærke aramidfibre styrker dækkets sidevægge, og dette giver mere holdbarhed og beskyttelse til krævende kørselssituationer. Fibrene gør dækket mere modstandsdygtigt over for påvirkninger og skarpe genstande, der ellers nemt kan beskadige det.

Hent produktfotos og videoer

Yderligere information:

Jaroslav Nálevka, PR manager McCann Prague, 00420 725 865 874, jaroslav.pr@mccann.cz

Zuzana Michalová, PR manager Nokian Tyres CE, 00420 603 578 866, zuzana.michalova@nokiantyres.com