tor december 5 03:00 2019 I kategorier Produkt udgivelser, Virksomhedsnyheder

EU's dækmærkat forbedres – nu med mere fokus på vintersikkerhed og miljøvenlighed

Forbedringen af EU's dækmærkat er særligt nyttigt for bilister der kører med vinterdæk, da dækmærkatet nu også vil indeholde oplysninger om greb på sne og is. Indtil nu har mærkatet ikke vist de egenskaber, der efterspørges ved krævende vintervejr. Formålet med dækmærkatet er at guide forbrugere til dæk, der er mere brændstofeffektive, sikrere og støjsvagere. Det nye mærkat træder i kraft fra maj 2021.

Indtil nu har bilisterne ikke haft nogen reel måde at skelne mellem de forskellige forhold som vinterdæk er designet til. Den Europæiske Union er nu enig om, at mærkatet bliver opdateret til også at vise energiforbrug og egenskaber. Det nye mærkat gør det lettere at sammenligne dækmodeller og hjælper brugerne ved online handler.

I henhold til den gældende lovgivning skal alle personbil- og varevognsdæk have et mærkat, der angiver dækkets vådgreb, rullestøj og brændstofeffektivitet. Ved lastbildæk er der ikke påkrævet noget mærkat, men informationen skal være tilgængelig. I Centraleuropa er våd- og snegreb afgørende for køresikkerheden om vinteren, mens greb på is er mere vigtigt i Norden. Indtil nu har der ikke eksisteret noget krav om et mærkat der angiver disse to.

- Førhen var oplysningerne på dækmærkatet vildledende for nordiske vinterdækskunder, mens dilemmaet i Centraleuropa ikke var så stort. Den nye markering af isgreb viser forskellen på dæk, der er egnede til de nordiske lande, fra andre vinterdæk. Mærket for snegreb bliver tilladt på dæk der vil være tilstrækkelige til den Centraleuropæiske vinter, siger Jarmo Sunnari, Manager for standarder, forskrifter og godkendelser hos Nokian Tyres.

Afklaring før købsbeslutningen

I Centraleuropa er der for det meste våde vintre, hvilket gør vådgreb til den primære bekymring. Lejlighedsvis snegreb er også vigtigt. Mens Nordiske vinterdæk er specialdesignet til is.

- Det hidtil største problem har været, at ikke alle dæk, der markedsføres som vinterdæk, er egnede til alle vinterforhold. Dæk designet til den Centraleuropæiske vinter adskiller sig helt fra nordiske vinterdæk. Vådgreb og isgreb er gensidigt eksklusive egenskaber; Forbrugeren kan muligvis ende med at købe de forkerte dæk, hvis oplysningerne på mærkatet ikke giver de rigtige oplysninger, siger Sunnari.

Isgrebs-mærkatet vil først kun blive brugt til personbilsdæk, hvorimod snegrebsmærkatet også findes til minibusser, lette lastbiler, lastbiler og busdæk. Mærkaterne er baseret på internationale standarder og forskrifter. Isgrebstest er i øjeblikket ved at blive standardiseret hos den internationale organisation for standardisering (ISO), og ved snegreb henvises der til De Forenede Nationers ECE-regler.

Nokian Tyres har aktivt arbejdet mede de nordiske myndigheder og beslutningstagere for at få mærkningsordningen opdateret.


Hvad handler det om?

  • Personbil- og varevognsdæk har et EU-dækmærkat, der angiver dækkets vådgreb, rullestøj og brændstofeffektivitet.
  • En opdatering af EU's dækmærkning tilføjer oplysninger om is og snegreb.
  • Det nye mærkat gør det lettere at sammenligne dækmodeller og hjælper ved online handler.
  • Den nye regel gælder ikke for pigdæk.
  • Det nye mærkat vil blive taget i brug fra den 1. maj 2021.

Foto: Nyt EU-dækmærkat. De nedenstående mærkater viser udvendig rullestøj og markering af snehåndtering.

Yderligere information: 
EU dækmærkat
ETRMA (European Tyre & Rubber Manufacturers’ Association) glæder sig over den midlertidige aftale om revisionen af den europæiske dækmærkningsforordning

Kontaktpersoner:

Jarmo Sunnari, Senior Manager, standarder, forskrifter og godkendelser, tlf. +358 10401 7975,
[email protected]

Jaroslav Nálevka, PR manager McCann Prague, 00420 725 865 874,
[email protected]

Zuzana Seidl, PR manager Nokian Tyres CE, 00420 603 578 866,
[email protected]